Niveaudelt dyrevelfærdsmærkningsordning

Dyrevelfærdsmærkningen specificerer fire niveauer over standardproduktion. Hvert niveau har en dyrevelfærd som på vigtige områder er bedre end det underliggende niveau. Hvert niveau er for hver produktionsform/dyreart beskrevet ved en række kriterier som hver indeholder et krav som skal opfyldes for at dyrevelfærdsmærket på det pågældende niveau kan gives. Niveau 4, Det Ekstra Gode Liv, adskiller sig fra de øvrige ved ikke at være specificeret ved en række kriterier, men vurderes fra sag til sag ud fra en standardprocedure. 

De fire niveauer (hvor 4 er bedst) er: 

1. Det Gode Staldliv
2. Det Gode Udeliv 
3. Det Økologiske Liv 
4. Det Ekstra Gode Liv 

Beskrivelse af de fire niveauer 

Kriterierne for Det Gode Staldliv betyder at dyrene tilbydes levevilkår, der adskiller sig markant fra standard indendørsproduktion:

  • Alle dyr tilbydes god plads
  • Alle dyr tilbydes løsdrift hele livet
  • Alle dyr tilbydes grovfoder/halm i størstedelen af deres liv

Kriterierne for Det Gode Staldliv betyder at dyrene tilbydes levevilkår, der adskiller sig markant fra standard indendørsproduktion:

  • Dyrene er på græs om sommeren og/eller har udearealer
  • For svin svarer kriterierne til reglerne for Frilandsgris
  • For kalve-og oksekød svarer kriterierne til Friland - Kødkvæg
  • For mælk tilbydes dyrene samme staldforhold som i Det Gode Staldliv
  • For æg svarer kriterierne til reglerne for Fritgående høns
  • For kyllinger svarer kriterierne som minimum til reglerne for fritgående slagtefjerkræ
  • For and svarer kriterierne som minimum til reglerne for fritgående slagtefjerkræ

Kriterierne for Det Økologisk Liv betyder at de økologiske husdyr tilbydes levevilkår der på en række områder adskiller sig fra Det Gode Udeliv. Kriterierne svarer til EU’s minimumskrav til økologisk produktion.

  • Dyrene er på græs og/eller har udearealer med mindst lige så gode forhold som i Det Gode Udeliv
  • Dyrene har god plads i stalden og typisk mere plads end i Det Gode Udeliv
  • Grise og kalve fravænnes senere og kyllinger slagtes senere end i Det Gode Udeliv
  • Der er regler for medicinering som stimulerer til at forebygge sygdomme og til at bruge antibiotika med omtanke

Der vil til stadighed være pionerer, der ønsker at producere produkter på en speciel måde (særligt ekstensiv, særlige racer, særlig fodring etc.), hvor produktionskonceptet har en eller flere markante fordele for dyrevelfærden. Frem for at kræve at disse produktioner lever op til en række standardkriterier er der i stedet opsat en standardprocedure for vurdering af kandidater til Det Ekstra Gode Liv.

  • Der udfyldes et skema som er tilpasset produktionen (svin, mælk kylling, æg etc.) og som beskriver dyrevelfærden for kandidaten.
  • Skemaet dækker alle de hovedtemaer indenfor dyrevelfærd som også er dækket af kriterierne i Niveau 1, 2 og 3.
  • AU etablerer et panel af 2-4 uvildige eksperter, som dækker faglig viden om dyrevelfærd i den pågældende produktion.
  • Hvert panelmedlem gives fyldig information om den pågældende produktionskoncept og relevant viden i forhold til at kunne vurdere af dyrevelfærden.
  • Hvert panelmedlem gives endvidere information om kriterierne for Det Gode Staldliv og Det Økologiske Liv for den samme dyregruppe. Panelmedlemmerne bliver bedt om at score kandidaten på en skala fra 0-3 for hvert af de fire dyrevelfærdstemaer: mulighed for artspecifik naturlig adfærd, god sundhed, god fodring og god bevægelse. Panelmedlemmerne bliver derefter bedt om at give og motivere deres samlede vurdering af om dyrevelfærden er dårligere, ligeså god eller bedre end:
    • Dyrevelfærden i Det Økologiske Liv, der samtidig lever op til de danske brancheregler for økologisk produktion for samme dyregruppe
    • Dyrevelfærden i Det Gode Staldliv, og hvis relevant Det Gode Udeliv, for samme dyregruppe.

  • I tilfælde af produktionskonceptet ikke vurderes at være bedre end Det Gode Staldliv, Det Gode Udeliv eller Det Økologiske Liv (der lever op til danske brancheregler) giver panelmedlemmerne forslag til hvordan produktionskonceptet kunne blive bedre end Det Gode Staldliv, Det Gode Udeliv og/eller Det Økologiske Liv
  • Resultaterne samles i en rapport af AU som COOP anvender som beslutningsgrundlag for om produktionskonceptet tildeles niveau 4.

Værd at vide

Niveau 1, 2 og 3 er udviklet så de på tværs af dyrearter indeholder kriterier, som er ensartede, og som retter sig mod sammenlignelige velfærdselementer. Kriterierne for dyrevelfærd er for alle produktionsformer udvalgt så de er entydige, har en dokumenteret påvirkning af dyrevelfærden og kan kommunikeres. For niveau 4 er der valgt en procedure som sikrer at dyrevelfærden samlet set er bedre end i de underliggende niveauer. Det er endvidere sikret at niveau 4 er bedre end dyrevelfærden i økologisk produktion der lever op til danske brancheregler for økologisk produktion.

Gode kriterier for dyrevelfærd er ikke i sig selv en garanti for dyrevelfærden i en besætning. Dyrenes daglige pasning, (fodring, overvågning og håndtering) spiller en stor rolle for besætningens dyrevelfærd.

I Danmark laver myndighederne en løbende overvågning af dødelighed og antibiotikaforbrug i svine- og kvægbesætninger. For svin giver overskridelser af grænseværdier for antibiotikaforbrug et såkaldt gul kort som udløser et krav om at lave en handlingsplan. For antibiotikaforbrug og dødelighed i såvel svine- som kvægbesætninger med sundhedsrådgivningsaftaler medfører overskridelse af givne grænseværdier at besætningerne bliver pålagt skærpet sundhedsrådgivning (dvs flere dyrlægerådgivningsbesøg). For kyllinger, der slagtes i Danmark, sker der en overvågning af trædepudesvidninger. Overskridelse af en tærskel medfører krav om en handlingsplan. For mærkningsordningen for svin sættes der et krav om makimalt andel grise med halebid eller kupering ved slagtning. Producenter i mærkeordningen som overskrider grænseværdier i relation til Gul kort, sundhedsrådgivning, trædepudesvidninger og halebid/halekupering pålægges at lave en handlingsplan med sine rådgivere for at forbedre husdyrvelfærden. Såfremt handlingsplanen ikke afhjælper problemet indenfor en frist besluttet af COOP fratages producenten dyrevelfærdsmærket.

Dyrevelfærdsmærket retter sig mod besætningsniveau og tildeling af et givet dyrevelfærdsmærkeniveau er på besætningsniveau og ikke på dyreniveau. Det betyder at alle produkter fra den pågældende produktionsform og som kan godkendes til konsum tildeles mærket. Der skelnes således ikke mellem produkter fra dyr indenfor en givet mærke. Grise som eksempelvis er blevet halebidt eller kyllinger med trædepudesvidninger gives velfærdmærket såfremt besætningskriterierne for mærket er overholdt.

I den niveaudelte dyrevelfærdsmærkningsordning kan der undtagelsesvis være behov for at tage individuelle vurderinger i konkrete tilfælde. Dette skal dog vurderes nøje i forhold til mærkningsordningens transparens og troværdighed. De individuelle vurderinger kan ske på tre forskellige måder:

  • Dee er ved enkelte kriterier beskrevet givet flere valgmuligheder for at opfylde kriteriet.
  • Der er i kontrolbeskrivelsen ved enkelte kriterier beskrevet en fortolkningsmulighed af hvordan det enkelte kriterie kan opfyldes.
  • I nogle situationer vil der mulighed for at søge dispensation for opfyldelse af et konkret kriterie. En årsag kan være at producenten er underlagt national lovgivning, som begrænser hans/hendes mulighed for at opfylde kriteriet. Udenlandske produkter kan i nogle tilfælde ikke leve op til specielle danske krav uden store sorterings- eller kontrolomkostninger. Producenter kan derfor ansøge om dispensation for at leve op til alle kriterier ved et givet mærkningsniveau ved at underkaste sig en helhedsorienteret vurdering, der svarer vurderingsprocessen for at opnå niveau 4. COOP kan ud fra en rimelighedsvurdering iværksætte en proces for dispensation.
    • Der udfyldes et skema som er tilpasset produktionen (svin, mælk kylling, æg etc.) og som beskriver dyrevelfærden for kandidaten og for det mærkningsniveau som kandidaten ønsker at opnå.
    • Skemaet dækker alle de hovedtemaer indenfor dyrevelfærd som også er dækket af kriterierne for det mærkningsniveau som kandidaten ønsker at opnå.
    • AU etablerer et panel af 2 uvildige eksperter, som dækker faglig viden om dyrevelfærd i den pågældende produktion.
    • Hvert panelmedlem gives relevant viden i forhold til at kunne vurdere af dyrevelfærden.
    • Hvert panelmedlem gives endvidere information om kriterierne for det mærkningsniveau som kandidaten ønsker at opnå for den samme dyregruppe. Panelmedlemmerne bliver bedt om at score kandidaten på en skala fra 0-3 for hvert af de fire dyrevelfærdstemaer: mulighed for artspecifik naturlig adfærd, god sundhed, god fodring og god bevægelse Panelmedlemmerne bliver derefter bedt om at give og motivere deres samlede vurdering af om dyrevelfærden er dårligere, ligeså god eller bedre end dyrevelfærden for det mærkningsniveau som kandidaten ønsker at opnå.
    • Resultaterne samles i en rapport af AU som COOP anvender som beslutningsgrundlag for om produktionskonceptet tildeles det ønskede mærkeniveau.

Svin

Dyrevelfærden med 1 hjerte ligger markant højere, end hvad dansk standardlovgivning kræver. Grisene og søerne er altid løsgående og har 30 pct. mere plads i stalden end i standardproduktionen. Der er halm og andet strøelse, som grisene fra naturens hånd gerne vil rode i. I alle staldafsnit er der et strøet leje med god plads til hvile.

Uddrag af kriterier:

  • Markant bedre dyrevelfærd end loven kræver med 30% mere plads til at hvile, æde og at udføre social aktivitet
  • 100% løsgående
  • Permanent adgang til rigeligt halm og strøelse i stalden tildeles på gulv
  • Typisk adgang til grovfoder
  • Ingen halekupering
  • Maksimalt 8 timers transport

Frilandsgrisen er løsgående og har hele livet adgang til frisk luft, blødt halm og grovfoder. Pattegrisene kommer til verden i hytterne på marken. Senere flyttes de ind i stalden, der er strøet med halm, men der er stadig fri adgang til udearealerne, så der tages store hensyn til grisenes naturlige adfærd.

Uddrag af kriterier:

  • Frilandsgrise, der kan gå ud og ind som de vil. Det gælder både for drægtige søer, smågrise og slagtesvin
  • Mere plads og grovfoder til alle
  • Masser af strøelse i staldene
  • Ingen halekupering
  • Maksimalt 8 timers transport

De økologiske grise – både smågrise og slagtesvin – har endnu bedre plads både i stalden og på udearealerne. De går frit omkring, har altid adgang til blødt halm til at sove eller rode i, og får hele livet økologisk grovfoder. Søerne er ude hele sommeren og pattegrisene fravænnes senere end på niveau 1 og 2. Der er meget skrappe regler for medicinering.

Uddrag af kriterier:

Løsgående søer og grise med rigelig plads både ude og inde

  • Stierne er 250 pct. større end i standardproduktionen. Pattegrisene fravænnes senere og har dermed også længere tid på friland
  • Økologisk grovfoder hele livet til både søer og slagtesvin
  • Meget skrappe regler for medicinering med antibiotika
  • Ingen halekupering
  • Maksimalt 8 timers transport

De 4 hjerter tildeles af et uafhængigt ekspertpanel og gives kun, hvis der er gjort en ekstraordinær stor indsats for dyrevelfærden. Forholdene skal ligge markant over de tre andre niveauer og produktionen skal ligge over den danske brancheaftale for økologisk produktion.

Kyllinger

Dyrevelfærden for kyllinger mærket med 1 hjerte ligger markant højere, end loven kræver af almindelig standard. For eksempel har kyllingerne meget mere plads – omkring 20% mere end i det konventionelle landbrug og går i løsdrift. Færre kyllinger i stalden giver større mulighed for at udfolde naturlig adfærd og de får færre skader og svidninger. Kyllingerne får også grovfoder, som øger deres velbefindende. Kyllinger må maksimum transporteres i 8 timer og det nedsætter risikoen for stress.

Uddrag af kriterier:

  • Maksimalt 16 kyllinger pr. m2
  • Grovfoder tilgængeligt døgnet rundt
  • Maksimalt 8 timers transporttid

Frilandskyllingerne skal være af en langsomt voksende race og dyrevelfærden hæver sig over det gode staldliv ved, at de frit kan bevæge sig ud og ind af stalden, så snart deres fjerdragt er klar til det. Det giver bedre mulighed for at udfolde sig naturligt. Det giver også mere plads i staldene, fordi alle ikke er inde på samme tid. Bortset fra om natten, hvor roen falder på og alle sover i stalden.

Uddrag af kriterier:

  • Adgang til udendørs løbegård med plantedække. Mindst 1 m2 pr. kylling og ude mindst halvdelen af deres levetid
  • Langsomt voksende race med en minimums slagtealder på 56 dage
  • Indendørs maksimalt 13 kyllinger pr. m2
  • Siddepinde
  • Grovfoder tilgængeligt døgnet rundt

De økologiske kyllinger har ca. 60% mere plads end ved det gode udeliv og 1/3 af gulvet skal være dækket af strøelse, som kyllingerne kan rode i. Udendørs er der 4 gange så meget plads. Der er vinduer i stalden, så kyllingerne kan gå i seng og stå op med solen. Naturligvis på egne siddepinde. Dagslys giver en højere grad af naturlighed og mørkeperioden er vigtig for hvile.

Uddrag af kriterier:

  • Kyllingerne lukkes ud, når fjerdragten er blevet kraftig nok og vejret tillader det
  • Udendørs mindst 4 m2 pr. kylling
  • Indendørs max. 10 kyllinger pr. m2
  • Hver stald må max. rumme 4.800 kyllinger
  • Udgangshullerne skal være mindst 4 m pr. 100 m2 husareal
  • I stalden skal mindst 1/3 af gulvet være fast og dækket af strøelse
  • Langsomt voksende kyllingeracer
  • Siddepinde
  • Grovfoder
  • Kyllingerne får dagslys og mindst 8 timers mørke
  • Større tilskyndelse til at forebygge sygdomme, fordi anvendelse af lægemidler er mere restriktive

De 4 hjerter tildeles af et uafhængigt ekspertpanel og gives kun, hvis der er gjort en ekstraordinær stor indsats for dyrevelfærden. Forholdene skal ligge markant over de tre andre niveauer og produktionen skal ligge over den danske brancheaftale for økologisk produktion.

Æg

Dyrevelfærden for æglæggende høns på dette niveau er markant bedre end for bur- og skrabehøns. For eksempel betyder det gode staldliv 30% mere plads i forhold til skrabeægproduktionen og mere end 100% mere plads i forhold til burægproduktionen. Mere plads betyder, at hønsene kan udfolde deres naturlige adfærd i højere grad. Hønsene får også grovfoder. Det giver dem noget at bruge næbbet til, så de piller mindre fjer.

Uddrag af kriterier:

  • Maksimalt 7 høns pr. m2, hvoraf en del kan være veranda
  • Stalden skal være indrettet på flere niveauer
  • Siddepinde. Det er en del af hønsenes naturlige adfærd at søge op fra grunden om natten for at hvile
  • Grovfoder er tilgængeligt i dagtimerne
  • Mindst 1/3 af gulvarealet skal være dækket af strøelse
  • Krav om 8 timers mørke
  • Krav ift. opdræt: Inden hønerne kan begynde at lægge æg, skal de have erfaring med siddepinde og have adgang til strøelse, som de kan hakke, skrabe og støvbade i
  • Næbtrimning ikke tilladt

Her lægges æg af fritgående høns, som selv bestemmer om de vil være ude eller inde. Det giver bedre mulighed for en naturlig adfærd, og det giver også mere plads i staldene, fordi alle ikke er inde på samme tid. Dog sover de alle indendørs om natten, hvor de hver især har egen siddepind.

Uddrag af kriterier

  • Adgang til udendørs løbegård med plantedække med et areal på mindst 4 m2 pr. høne
  • Grovfoder i form af det, hønsene selv finder udendørs ved træer og buske
  • Indendørs i stalden maksimalt 9 høns pr. m2
  • Længden af udgangshuller skal være mindst 4 meter pr. 100 m2 husareal
  • Siddepinde. Det er en del af hønsenes naturlige adfærd at søge op fra grunden om natten for at hvile
  • Mindst 1/3 af gulvarealet skal være dækket af strøelse
  • Krav om 8 timers mørke
  • Krav ift. opdræt: Inden hønerne kan begynde at lægge æg, skal de have erfaring med siddepinde og have adgang til strøelse, som de kan hakke, skrabe og støvbade i
  • Næbtrimning ikke tilladt

De økologiske høns har endnu bedre plads end på de to foregående niveauer. For eksempel må der maks være 6 høns pr. m2 inde i stalden. Der er krav om adgang til dagslys og i stalden skal der være siddepinde. Udendørsarealet skal være beplantet, så hønerne kan søge ly og selv finde frø. Flokstørrelsen er begrænset til maksimum 3000 høns pr. flok. Det betyder, at alle høns får reel adgang til udearealet. Der er restriktioner for brugen af antibiotika.

Uddrag af kriterier:

  • Adgang til udendørs løbegård med plantedække med et areal på mindst 4 m2 pr. høne
  • Grovfoder er tilgængeligt i dagtimerne
  • Indendørs i stalden maksimalt 6 høns pr. m2
  • Længden af udgangshuller skal være mindst 4 meter pr. 100 m2 husareal
  • Stalden skal være indrettet på flere niveauer
  • Siddepinde. Det er en del af hønsenes naturlige adfærd at søge op fra grunden om natten for at hvile
  • Mindst 1/3 af gulvarealet skal være dækket af strøelse
  • Krav om 8 timers mørke
  • Krav ift. opdræt: Det skal være økologisk opdræt og inden hønerne kan begynde at lægge æg, skal de have erfaring med siddepinde og adgang til strøelse, som de kan hakke, skrabe og støvbade i
  • Næbtrimning ikke tilladt
  • Maksimalt 3 anitibiotikabehandlinger pr. år. Dobbelt tilbageholdelsestid
  • Maksimalt 8 timers transporttid

De 4 hjerter tildeles af et uafhængigt ekspertpanel og gives kun, hvis der er gjort en ekstraordinær stor indsats for dyrevelfærden. Forholdene skal ligge markant over de tre andre niveauer og produktionen skal ligge over den danske brancheaftale for økologisk produktion.

Malkekvæg

Allerede ved mærket med 1 hjerte er dyrevelfærden forud for sin tid. I 2034 skal alle have implementeret en ny lovgivning om hold af kvæg. Det er den, vi indfører nu. Køerne skal være løsgående og i forhold til almindelig standardproduktion får de mere plads i stalden, mere halm, så de kan sove på et blødt leje, og mere rolige forhold, når der skal kælves.

Uddrag af kriterier:

  • Anvendelse af bindestalde ikke tilladt
  • Plads: Minimum 8 m2 pr. ko og 6,6 m2 til små racer
  • Sengebåsedimensioner: Minimum 1,25 m x 2,85 m og små racer 1,1 m x 2,65 m
  • Dybstrøelse eller strøet lejet som er rent, tørt og former sig efter dyrets krop
  • Enkeltkælvningsbokse for rolig kælvning og uforstyrret ko-kalv kontakt de første 6 – 24 timer
  • Roterende ko-børster i stalden. Det holder pelsen ren og øger dyrets velbefindende
  • Ædepladser: Maksimalt 2 køer pr. ædeplads
  • Grovfoder

Dyrevelfærden er til at få øje på, når køerne forårskåde danser ud på græsmarkerne, hvor de skal gå hele sommeren. Også kvierne får lov at hoppe med.

Uddrag af kriterier:

  • Både køer og kvier på græs hele sommerhalvåret
  • Bindestalde er ikke tilladt
  • Plads i stald: Minimum 8 m2 pr. ko og 6,6 m2 til små racer
  • Sengebåsedimensioner: Minimum 1,25 m x 2,85 m og små racer 1,1 m x 2,65 m
  • Dybstrøelse eller strøet lejet som er rent, tørt og former sig efter dyrets krop
  • Enkeltkælvningsbokse for rolig kælvning, samt uforstyrret ko-kalv kontakt de første 6 – 24 timer
  • Roterende ko-børster i stalden. Det holder pelsen ren og øger dyrets velbefindende
  • Ædepladser: Maksimalt 2 køer pr. ædeplads

De økologiske køer og kvier kommer på græs om sommeren, men får samtidig et tilskud af økologisk foder. Som en del af det økologiske liv får kalvene lov til at gå lidt længere sammen med deres mor end ved det gode stald- og udeliv. Og så er brugen af medicin naturligvis langt mere restriktivt. Køer og kalve må maksimum transporteres 8 timer.

Uddrag af kriterier:

  • Adgang til græsmarkerne dagligt fra den 15. april til den 1. november
  • Bindestald er tilladt, forudsat at der er adgang til motion dagligt og at dyrene kommer ud mindst to gange om ugen
  • Plads i stalden - minimum 6 m2 pr. ko
  • Plads udendørs - 8 m2 pr. ko og 6,6 m2 for små racer
  • Minimum 60% af den daglige foderration skal være grovfoder
  • Veterinærmedicin: Maksimalt 3 behandler pr. år
  • Tidlig social kontakt og sen fravænning
  • Maksimum 8 timers transport.
  • Opdræt af kalve og kvier:
  • Sommergræsning i 6 mdr.
  • Fuldspaltegulv er ikke tilladt
  • Kalve får ko-mælk 13 uger efter fødslen. Det forebygger behandlingskrævende sygdomme
  • Gruppeopstaldning af kalve fra første uge
  • Veterinærmedicin: Max 3 behandler pr. år
  • Maksimalt 8 timers transport

De 4 hjerter tildeles af et uafhængigt ekspertpanel og gives kun, hvis der er gjort en ekstraordinær stor indsats for dyrevelfærden. Forholdene skal ligge markant over de tre andre niveauer og produktionen skal ligge over den danske brancheaftale for økologisk produktion.